Hvad koster det at oprette et ApS?

Det koster ikke kun ét bestemt beløb at oprette et ApS. Du skal både have selskabskapital, betale registreringsgebyr til Erhvervsstyrelsen og eventuelt betale for professionel hjælp, kapitalgodkendelse, erhvervskonto og virksomhedsadresse.

Den vigtigste forskel er, at selskabskapitalen ikke er en almindelig udgift. De 20.000 kr., der som minimum skal indskydes i et ApS, tilhører selskabet og kan efter registreringen anvendes til virksomhedens drift. Registreringsgebyr, rådgivning og andre etableringsydelser er derimod egentlige udgifter.

Som udgangspunkt skal du derfor kunne finansiere mindst 20.670 kr. for at oprette et ApS:

20.000 kr. i selskabskapital

670 kr. i registreringsgebyr til Erhvervsstyrelsen

Der kan komme yderligere udgifter til dokumenter, kapitalgodkendelse, bank, virksomhedsadresse og rådgivning. Den samlede pris afhænger derfor af, om du klarer oprettelsen selv eller får professionel hjælp.

Kort overblik over omkostningerne

Beløbene til bank, adresse, regnskab og rådgivning kan variere betydeligt. Du bør derfor altid undersøge både engangsprisen og de efterfølgende abonnementsudgifter.

Selskabskapital er ikke det samme som en udgift

Et ApS kræver mindst 20.000 kr. i selskabskapital. Kapitalen fungerer som selskabets økonomiske grundlag ved stiftelsen.

Det er en almindelig misforståelse, at de 20.000 kr. bliver betalt til staten eller låst på en konto for altid. Det gør de ikke. Når selskabet er registreret, tilhører pengene selskabet og kan anvendes til lovlige erhvervsmæssige formål.

Selskabskapitalen kan eksempelvis bruges til:

computer og andet arbejdsudstyr

software og abonnementer

markedsføring

varelager

husleje og depositum

virksomhedsadresse

forsikringer

rådgivning

løn og øvrige driftsudgifter

Pengene tilhører dog selskabet – ikke ejeren personligt. Du må derfor ikke indskyde kapitalen, få selskabet registreret og derefter overføre pengene tilbage til din private konto uden et lovligt grundlag.

Ledelsen skal samtidig sikre, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til virksomhedens aktiviteter og økonomiske forpligtelser. Det vil sige, at man ikke bør bruge hele kapitalen med det samme, hvis selskabet bagefter ikke kan betale sine regninger.

Hvor meget af selskabskapitalen kan bruges?

Der findes ikke en generel regel om, at de oprindelige 20.000 kr. altid skal stå urørt på selskabets bankkonto. Kapitalen kan bruges i driften, når selskabet er registreret.

Hvis selskabet eksempelvis køber en computer til 12.000 kr., er pengene ikke bare forsvundet. Selskabet har byttet en del af sit kontante indestående ud med et aktiv i form af computeren.

Hvis pengene derimod bruges på løn, markedsføring eller andre løbende udgifter, bliver selskabets formue reduceret. Ledelsen skal derfor løbende holde øje med selskabets økonomi.

Hvis det konstateres, at mere end halvdelen af selskabskapitalen er tabt, gælder der særlige regler om kapitaltab. Ledelsen skal i den situation forholde sig til selskabets økonomiske stilling og indkalde til generalforsamling inden for den gældende frist.

Kontant kapital eller værdier?

Selskabskapitalen kan indskydes kontant eller i form af andre økonomiske værdier.

Kontant selskabskapital

Et kontant indskud er normalt den enkleste løsning. Pengene indbetales til en konto eller deponeres gennem eksempelvis en bank, advokat eller anden godkendt part, som kan bekræfte kapitalens tilstedeværelse.

Når kapitalen er dokumenteret, kan selskabet registreres hos Erhvervsstyrelsen.

Apportindskud

Hvis kapitalen indskydes i form af andre værdier end kontanter, kaldes det apportindskud. Det kan eksempelvis være:

maskiner

produktionsudstyr

biler

bestemte immaterielle aktiver

en eksisterende virksomhed

Værdierne skal have en reel økonomisk værdi for selskabet. Arbejde, fremtidige tjenester eller et løfte om at udføre opgaver kan ikke anvendes som selskabskapital.

Apportindskud kræver normalt mere dokumentation end et kontant indskud, herunder en vurderingsberetning udarbejdet efter selskabslovens regler. Derfor er denne løsning ofte dyrere og mere tidskrævende.

For de fleste almindelige stiftelser er et kontant indskud den enkleste løsning.

Registreringsgebyret til Erhvervsstyrelsen

Når et ApS registreres, skal der betales et lovpligtigt registreringsgebyr til Erhvervsstyrelsen. Gebyret er aktuelt 670 kr.

I modsætning til selskabskapitalen er registreringsgebyret en reel udgift. Pengene går til myndighedens behandling og registrering af selskabet og kan ikke efterfølgende anvendes i virksomheden.

Registreringsgebyret skal betales, uanset om du:

opretter selskabet selv

bruger en online stiftelsesservice

får hjælp af en advokat

opretter selskabet gennem en bankpartner

Når en udbyder markedsfører gratis oprettelse af ApS, betyder det derfor normalt, at udbyderen ikke tager betaling for sin egen hjælp. Det offentlige registreringsgebyr og selskabskapitalen skal stadig finansieres.

Offentlige gebyrer kan ændres. Det er derfor fornuftigt at kontrollere det aktuelle beløb umiddelbart før registreringen.

Hvad koster advokat eller hjælp til selskabsstiftelse?

Du kan som udgangspunkt selv oprette et almindeligt ApS gennem Virk, hvis du ved, hvordan dokumenterne skal udformes, og hvilke oplysninger der skal registreres.

Ved stiftelsen skal der blandt andet udarbejdes:

stiftelsesdokument

vedtægter

ejerbog

oplysninger om ledelsen

registrering af legale ejere

registrering af reelle ejere

dokumentation for selskabskapitalen

Hvis flere personer skal eje selskabet, kan der desuden være behov for en ejeraftale. Ejeraftalen er ikke en del af selve registreringen, men den kan være afgørende for at regulere samarbejdet mellem ejerne.

Prisen for professionel hjælp afhænger blandt andet af:

antallet af ejere

om der skal bruges standardvedtægter

om der er særlige stemmerettigheder

om kapitalen indskydes kontant

om der anvendes apportindskud

om der skal etableres en holdingstruktur

om der skal udarbejdes ejeraftale

om udbyderen også skal godkende kapitalen

En enkel digital standardstiftelse er normalt billigere end en individuelt tilpasset stiftelse hos en advokat. Den billigste løsning er imidlertid ikke altid den rigtige, hvis der er flere ejere eller særlige forhold, som standarddokumenter ikke tager højde for.

Kan man oprette et ApS gratis?

Ja, selve hjælpen til selskabsstiftelsen kan i visse tilfælde være gratis. Det betyder ikke, at hele oprettelsen er uden omkostninger.

Du skal fortsat have:

mindst 20.000 kr. i selskabskapital

670 kr. til registreringsgebyret

penge til eventuelle bank- og adresseudgifter

finansiering til virksomhedens første drift

Gratis stiftelse er ofte knyttet til bestemte betingelser. Det kan eksempelvis være, at du skal søge om en erhvervskonto hos en bestemt bank eller vælge en bestemt virksomhedsadresse.

Flexum tilbyder aktuelt flere muligheder:

Selskabskapitalen på 20.000 kr. og registreringsgebyret på 670 kr. kommer oveni alle tre løsninger.

Du kan se den aktuelle oversigt over hvad det koster at oprette ApS og sammenligne betingelserne for de forskellige løsninger.

Hvis du vælger gratis oprettelse gennem en bankpartner, skal du være opmærksom på, at banken normalt skal godkende dig som erhvervskunde. Gratis stiftelseshjælp er derfor ikke det samme som en garanti for bankgodkendelse.

Hvad koster det samlet at få et ApS registreret?

Det er nyttigt at skelne mellem det beløb, du skal have til rådighed, og det beløb, der reelt bliver brugt som omkostning.

Eksempel 1: Gratis stiftelseshjælp

Hvis du får stiftelseshjælpen uden honorar, ser det grundlæggende regnestykke sådan ud:

Af de 20.670 kr. er det kun registreringsgebyret på 670 kr., der er en umiddelbar udgift. De 20.000 kr. tilhører selskabet efter registreringen.

Eventuelle omkostninger til bank, Virtuelt Kontor og den efterfølgende drift er ikke medregnet.

Eksempel 2: Professionel oprettelse med Virtuelt Kontor

Hvis stiftelseshjælpen koster 595 kr., bliver regnestykket:

Prisen for Virtuelt Kontor kommer oveni og skal medregnes i virksomhedens løbende budget.

Eksempel 3: Professionel oprettelse uden Virtuelt Kontor

Hvis stiftelseshjælpen koster 975 kr., bliver regnestykket:

Af dette beløb udgør registreringsgebyr og stiftelseshjælp 1.645 kr. De resterende 20.000 kr. er selskabets kapital.

Eksemplerne omfatter ikke eventuelle udgifter til kapitalgodkendelse, bank, forsikringer, bogføring eller selskabets almindelige drift.

Udgifter til erhvervskonto

Et ApS skal have en NemKonto, så selskabet kan modtage betalinger fra offentlige myndigheder. I praksis har selskabet også behov for en erhvervskonto, så selskabets økonomi kan holdes adskilt fra ejernes private økonomi.

Bankernes priser og vilkår varierer. Der kan blandt andet være:

oprettelsesgebyr

månedligt eller årligt kontogebyr

betaling for betalingskort

gebyrer for indenlandske og udenlandske overførsler

betaling for flere brugere eller konti

gebyr for valutakonti

betaling for integration til bogføringssystem

Banken skal også gennemføre kundekendskabskontrol. Her bliver virksomhedens ejere, aktiviteter, kunder, betalingsmønstre og forventede omsætning vurderet.

Bankprocessen kan i nogle tilfælde tage længere tid end selve registreringen af selskabet. Det er derfor fornuftigt at undersøge bankmulighederne tidligt.

Når du sammenligner banker, bør du ikke kun se på oprettelsesprisen. Den løbende abonnementspris og de enkelte transaktionsgebyrer kan over tid have større betydning.

Udgifter til virksomhedsadresse

Et ApS skal have en officiel adresse, som registreres i CVR-registeret. Adressen bliver som udgangspunkt offentligt tilgængelig.

Du kan bruge din privatadresse, hvis de relevante regler, boligforhold og eventuelle leje- eller ejerbetingelser tillader det. Denne løsning har normalt ingen særskilt månedlig udgift, men betyder, at privatadressen bliver synlig i CVR.

Alternativt kan du vælge:

fysisk kontor

kontorplads i et coworkingmiljø

virtuelt kontor med firmaadresse og posthåndtering

Prisen afhænger af lokation og inkluderede ydelser. Et virtuelt kontor er normalt billigere end et traditionelt erhvervslejemål, men du bør undersøge:

bindingsperiode

opsigelsesvilkår

posthåndtering

scanning og videresendelse

betaling for pakker

mulighed for fysisk afhentning

godkendelses- og dokumentationskrav

Hvis du allerede ved stiftelsen ønsker en anden virksomhedsadresse end din privatadresse, bør adressen være på plads, før selskabet registreres. Dermed undgår du at skulle gennemføre en adresseændring kort tid efter oprettelsen.

Bogføring og årsrapport

Når selskabet er oprettet, skal det føre regnskab fra den første økonomiske transaktion. Det gælder også betaling af registreringsgebyr, stiftelsesomkostninger og indskud af selskabskapital.

Et ApS er blandt andet underlagt krav om:

løbende bogføring

opbevaring af regnskabsmateriale

digital bogføring

udarbejdelse af årsrapport

indsendelse af årsrapport til Erhvervsstyrelsen

skatteopgørelse

momsindberetning, hvis selskabet er momsregistreret

De løbende omkostninger afhænger af, hvor meget du selv håndterer.

En lille virksomhed med få bilag kan ofte klare sig med et digitalt bogføringsprogram og begrænset ekstern hjælp. En virksomhed med ansatte, lager, handel med udlandet eller mange månedlige transaktioner vil normalt have større behov for bogholder og revisor.

Et mindre ApS kan ofte fravælge revision, hvis selskabet opfylder de gældende betingelser. Fravalg af revision betyder dog ikke, at selskabet kan undlade at føre regnskab eller indsende årsrapport.

Forsikringer og branchespecifikke udgifter

Forsikringer er ikke en del af den formelle selskabsstiftelse, men de bør indgå i det samlede opstartsbudget.

Afhængigt af virksomheden kan det være relevant eller lovpligtigt at have:

arbejdsskadeforsikring

erhvervsansvarsforsikring

produktansvarsforsikring

professionel ansvarsforsikring

cyberforsikring

løsøre- og driftstabsforsikring

bilforsikring til erhvervskøretøjer

Hvis selskabet har ansatte, er arbejdsskadeforsikring som udgangspunkt obligatorisk. Andre forsikringer afhænger af virksomhedens branche, kontrakter og økonomiske risiko.

Visse brancher kræver desuden autorisationer, godkendelser eller særlige registreringer. De udgifter kommer oveni den almindelige pris for ApS-oprettelsen.

Hvilke omkostninger kommer efter oprettelsen?

Mange fokuserer alene på de 20.000 kr. i selskabskapital og registreringsgebyret. I praksis er det ofte driften i de første måneder, der kræver flest penge.

Et realistisk opstartsbudget bør også indeholde:

erhvervskonto

virksomhedsadresse

bogføringssystem

telefon og internet

domæne og hjemmeside

markedsføring

forsikringer

udstyr og inventar

softwarelicenser

varelager

løn og feriepenge

depositum og husleje

juridisk og økonomisk rådgivning

Det er ikke nok, at selskabet kan betale stiftelsen. Der skal også være likviditet til at betale regningerne, indtil kunderne begynder at betale.

Hvis selskabet starter med præcis 20.000 kr. og straks bruger størstedelen på udstyr, kan der mangle penge til moms, forsikringer, abonnementer og øvrige udgifter. Derfor bør selskabskapitalen ikke forveksles med et fuldt driftsbudget.

Sådan laver du et realistisk budget for oprettelsen

Opdel budgettet i tre kategorier:

1. Kapital

Dette er penge eller værdier, som indskydes i selskabet:

selskabskapital

eventuelle yderligere ejerindskud

eventuelle lån fra ejerne

2. Etableringsudgifter

Dette er engangsudgifter i forbindelse med oprettelsen:

registreringsgebyr

stiftelseshjælp

kapitalgodkendelse

advokat eller revisor

ejeraftale

bankens oprettelsesgebyr

depositum

hjemmeside og grafisk identitet

3. Løbende udgifter

Dette er udgifter, der fortsætter efter etableringen:

erhvervskonto

virksomhedsadresse

bogføringsprogram

forsikringer

telefon og internet

software

husleje

løn

markedsføring

bogholder og revisor

Lav gerne budgettet for mindst de første seks måneder. Medregn også en økonomisk reserve til forsinkelser, uventede udgifter og kunder, der betaler senere end aftalt.

Konklusion: Hvad koster det reelt at oprette et ApS?

For at oprette et ApS skal du som udgangspunkt have mindst 20.670 kr. til rådighed. Beløbet består af 20.000 kr. i selskabskapital og 670 kr. i registreringsgebyr.

De 20.000 kr. er ikke en almindelig udgift. Pengene tilhører selskabet og kan efter registreringen anvendes forsvarligt i virksomheden. Det lovpligtige registreringsgebyr er derimod en egentlig omkostning.

Den samlede etableringspris afhænger derefter af, om du:

opretter selskabet selv

får gratis hjælp gennem en bankpartner

bruger en digital stiftelsesservice

får hjælp af en advokat eller revisor

vælger Virtuelt Kontor

skal have særlige vedtægter eller en ejeraftale

indskyder andre værdier end kontanter

Den billigste standardløsning kan være tilstrækkelig for et enkelt ApS med én ejer. Hvis der er flere ejere, særlige rettigheder, holdingstruktur eller større økonomisk risiko, kan professionel rådgivning være en fornuftig investering.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget skal man mindst have for at oprette et ApS?

Du skal som udgangspunkt kunne finansiere mindst 20.000 kr. i selskabskapital og 670 kr. i registreringsgebyr. Der kan komme yderligere udgifter til kapitalgodkendelse, stiftelseshjælp, bank og virksomhedsadresse.

Er selskabskapitalen på 20.000 kr. en udgift?

Nej. Kapitalen tilhører selskabet efter registreringen. Den kan anvendes til lovlige erhvervsmæssige udgifter, men må ikke frit tilbagebetales eller hæves privat af ejeren.

Kan man bruge selskabskapitalen med det samme?

Kapitalen kan bruges i virksomhedens drift, når selskabet er registreret. Ledelsen skal dog sikre, at selskabet fortsat kan betale sine forpligtelser og har et forsvarligt kapitalberedskab.

Hvad koster det at registrere et ApS hos Erhvervsstyrelsen?

Registreringsgebyret er aktuelt 670 kr. Gebyret kan ændres og bør derfor kontrolleres umiddelbart før registreringen.

Kan man oprette et ApS gratis?

Selve hjælpen til stiftelsen kan være gratis gennem bestemte samarbejdsløsninger. Du skal stadig indskyde selskabskapitalen og betale registreringsgebyret. Der kan også være krav om valg af bank eller virksomhedsadresse.

Skal man bruge en advokat til at oprette et ApS?

Nej, en advokat er ikke altid nødvendig ved en enkel standardstiftelse. Professionel hjælp kan dog være relevant ved flere ejere, apportindskud, holdingstruktur eller behov for særlige vedtægter og ejeraftaler.

Kan selskabet betale sine egne stiftelsesomkostninger?

Selskabet kan under bestemte betingelser afholde omkostningerne ved sin egen stiftelse. Omkostningerne og det forventede beløb skal håndteres korrekt i stiftelsesdokumentet og bogføringen.

Hvad koster det at drive et ApS om året?

Der findes ikke én fast årlig pris. Omkostningerne afhænger blandt andet af bank, adresse, bogføringssystem, forsikringer, antal bilag, medarbejdere og behovet for bogholder eller revisor.

Er 20.000 kr. nok til at starte virksomheden?

Det er nok til at opfylde kapitalkravet, men ikke nødvendigvis nok til at finansiere driften. Virksomheden bør have et særskilt budget til udstyr, markedsføring, bank, adresse, forsikringer og de første måneders regninger.